"New and safer ski and snowboard carriers"

PRESSEMEDDELELSE
1995-11-17
Nye og sikrere holdere
til ski og snowboards

Thule lancerer en ny skiholder og en ny kompakt snowboardholder. Skiholderen monteres på last-holdere af standardtype og har plads til hele familiens ski - fire par. Snowboardholderen er, så vidt man ved, den eneste låsbare af sin art.

Thule lancerer nu to nye produkter til vinterferien. Skiholderen, Thule 721, kan rumme op til fire par ski og kan endog bruges til transport af snowboards eller vandski. Ved hjælp af indbyggede monteringsspænder kan skiholderen nemt monteres på lastholderne uden brug af værktøj.
Med trykknapåbningen kan man hurtigt og nemt lægge skiene på og tage dem af igen, selv med skihandsker på. Specialdesignede gummiprofiler holder skiene fast uden risiko for skader. For at øge sikkerheden har holderen som standard en dobbelt låsefunktion, der låser skiene fast i holderen samtidig med, at denne låses fast ved lastholderen.
Samme dobbelte låsefunktion finder man i snowboardholderen Thule 573. Den vinklede fastgøring af snowboardet i holderen kræver minimal plads på lastholderen og fjerner samtidig risikoen for, at bindingerne ridser bilens tag. Både låsewire og støtte kan nemt justeres ud fra antallet og bredden af de snowboards, der skal transporteres




Begge produkter er DIN-godkendt af TÜV/GS. /ins

Billedtekster:
(1) Thule 721 er en ny skiholder til transport af fire par ski på taget.
(2) Thule 573 er en ny låsbar holder til to snowboards.

Industri AB Thule fremstiller aftagelige lastholdere, tagboxe og tilbehør til transport af forskellige former for sports- og fritidsudstyr. Thule har i dag en globalt førende position på dette område og er repræsenteret i næsten alle lande med store bilparker. Faste tagrender er et nyt produktområde i vækst, hvor kunderne bl.a. tæller Opel, BMW, Volks-wagen, Nissan og Ford.
Thule er en del af den børsnoterede svenske Eldon-koncern med en årsomsætning på SEK 1 664 millioner i 1994. Foruden produktion på to steder i Sverige har Thule to produktionsenheder i USA. Tagboxe produceres bl.a. på eget anlæg i Tyskland.

For yderligere information, kontakt
F. Bülow & Co. ApS
Balders Bue 37-39, Postbox 229,
2640 Hedehusene
Tlf.: 46 59 11 55
Fax: 46 59 11 66.

Industri AB Thule
Mats Lundmark, Market Communications Manager
Kristina Farwing, International Product Manager
Box 69
330 33 Hillerstorp, SVERIGE
Tel: +46 370 255 00
Fax: +46 370 229 08

Denne tekst fås på diskette i 3,5" format (Word 5.1a), formateret til Macintosh eller PC.


Rating:

vote data

Feedback is not allowed / disabled for this press release.

Publications