En ny pacemaker, Polarity, tilbyder en løsning på et gammelt dilemma. Takket være en ny metode til at detektere spontan hjerteaktivitet, kan man nu også anvende de mere fleksible og holdbare unipolære ledninger i atriet.  ”Dette er et vigtigt fremskridt, især for børn, der har behov for en pacemaker,” udtaler producenten, Pacesetter.

Normalt anvendes der bipolære ledninger i atriet for at undgå elektrisk interferens fra patientens brystmuskulatur. I mange tilfælde foretrækkes unipolære ledninger, men fordelene ved unipolære ledninger forsvinder, når man står over for risikoen for interferens.
Den nye pacemaker, Polarity, kan detektere hjerteaktiviteten i atriet ved hjælp af en ny metode: ”Combipolar” detektion. Dette gør det muligt at anvende unipolære ledninger og samtidig undgå interferens.
Patienter, der har behov for en pacemaker, bør have ledninger med længst mulig levetid for at undgå den ubehagelige udskiftning af dem. En pacemakers levetid er af endnu større vigtighed, når det drejer sig om børn. Desuden kan de bipolære ledninger være for tykke til de små børns tynde vener. Stimulering i atriet er væsentligt, således at atriet og ventriklen kan arbejde sammen og give den bedst mulige pumpeeffekt. Dette er ekstremt vigtigt for et barns evne til at vokse normalt og være fysisk aktiv.
Bipolære ledninger, der er tykkere og stivere og har en mere kompliceret opbygning, vil nok altid have ringere mekaniske egenskaber end unipolære ledninger – som kun har én spiralleder sammenlignet med bipolære ledninger, der har to.
En dansk undersøgelse (se fodnote) viser, at unipolære ledninger holder meget længere end bipolære ledninger. Når en ledning ophører at fungere, må den ofte blive, hvor den er, da den er meget vanskelig at fjerne.
Ulempen ved unipolære ledninger er, at de fungerer som en antenne – opsamler elektriske signaler lidt for effektivt. I stedet for blot at registrere signaler, der giver informationer om hjerteaktiviteten vil en unipolær ledning også opfange signaler fra brystmuskulaturen. Når det sker, kan pacemakeren fejlfortolke informationen, således at den antager, at muskelaktiviteten stammer fra hjerteslag og derfor ikke stimulerer hjertet, når der er behov for det.
Ved kliniske tests eliminerede Combipolar detektion denne muskulære interferens hos over 90 procent af patienterne. Ifølge producenten betyder dette, at de mekanisk overlegne unipolære ledninger nu også kan anvendes i atriet uden interferens fra brystmuskulaturen.
Polarity og Combipolar er registrerede varemærker.

Fodnote: Vurdering af Pacemaker-ledningers ydelse fra Dansk Pacemaker-Register. M. Møller og P. Arnsbo, PACE, Vol. 19. September 1996.

Bildledtekst: Disse udskrifter viser effekten af interferensen fra muskelaktivitet (efter pilen). Den øverste med unipolær detektion, den nederste med Combipolar. Med kombipolær detektion forbliver hjerterytmen konstant trods interferensen.

For yderligere oplysninger kontakt venligst:
Pacesetter, A division of St. Jude Medical Danmark A/S, Produktionsvej 14, 2600 Glostrup
Tlf.: +44 94 75 41
Fax: +44 94 85 41
Kontaktperson: Produktspecialist Jesper Norup
e-mail: www.sjm.com

Per Cedernæs, Direktør, Markedskommunikation, Pacesetter, St. Jude Medical, Koordinationscenter
Tlf.: +32 2 774 68 16
Fax: +32 2 774 69 39
E-mail: P._Cedernaes_at_SJMI2sjm.com
Avenue Ariane Laan 5
1200 Bruxelles, Belgien


Baggrundsinformation vedrørende pacemaker-teknologi

En moderne pacemaker er et stykke elektronisk udstyr, som overvåger og stimulerer et hjerte, der i modsat fald ville slå for langsomt. Pacemakeren sikrer, at hjerterytmen tilpasses til kroppens aktiviteter. En tokammerpacemaker kan sikre, at kontraktionerne af atriet og ventriklen arbejder sammen for at opnå den bedst mulige pumpeeffekt.

Selv om pacemakeren er blevet et sofistikeret stykke elektronisk udstyr med hukommelse, programmeringsmuligheder og ofte en mikroprocessor, er den fuldkommen afhængig af en mekanisk del: en ledning. Ledningen består af en tilslutning, et kabel og en spids. Når der opstår et problem med en pacemaker, omfatter det i reglen ledningen.

Detektering af hjerteaktiviteten
Ledningen har to funktioner. Den ene er at overføre de elektriske impulser – pacing – hvilket får hjertet til at slå. Den anden – detektering – er at detektere spontan hjerteaktivitet, således at pacemakeren ophører med at stimulere, når hjertet slår af sig selv.

Detektering er baseret på måling af elektriske signaler, der opstår, når hjertemuskulaturen kontraheres. Signalerne overvåges af et unipolært system på to overvågningspunkter, spidsen af ledningen og selve pacemakeren. I et bipolært system overvåges signalerne mellem spidsen af ledningen og en ring på elektrodekablet inde i hjertet.

Alle elektriske signaler, der genereres mellem overvågningspunkterne, registreres af pacemakeren. Når der sker kontraktioner i den almindelige kropsmuskulatur, overføres tilsvarende signaler. Det betyder, at en pacemaker med unipolær detektion også detekterer signaler fra brystmuskulaturen. Ved bipolær detektering er disse signaler meget svage og giver ikke nogen problemer.

Et nyt detekteringssystem
Den nye pacemaker, Polarity, har et nyt system til detektering i atriet: ”Combipolar” detektering.

Med Combipolar detektering fungerer spidsen af ledningen i atriet som det ene overvågningspunkt, og ledningen i ventriklen som det andet. Det betyder, at signalerne fra brystmuskulaturen er næsten lige så fjerne og ubetydelige, som hvis der blev anvendt et bipolært system.

Ved detektering i ventriklen giver interferens fra brystmuskulaturen ikke nogen problemer, idet signalerne fra ventriklens kontraktioner er meget kraftigere end dem fra brystmuskulaturen. Signaler fra atriet ligner på den anden side dem fra brystmuskulaturen for meget til, at pacemakeren kan skelne det ene fra det andet.

En bipolær ledning kan beskrives som to ledninger i én. Der er i reglen en indre, spiralformet leder, som er indesluttet i et isolerende materiale, normalt silikonegummi, som kroppen kan acceptere. Udvendig er der endnu en spiralformet leder, som også er indesluttet i et isolerende materiale. En unipolær ledning består kun af det, der er kernen i den bipolære ledning.

Indtil midten af 1980’erne var pacemakere næsten udelukkende enkeltkammer-pacemakere, som kun stimulerede ventriklen. Dengang fungerede den unipolære detektering udmærket. Men tokammer-pacemakere giver større fordele for de fleste patienter, idet de tillader synkronisering af kontraktionerne i atriet og ventriklen. I begyndelsen var der dog et problem: Signaler fra brystmuskulaturen greb i alvorlig grad forstyrrende ind i detekteringen fra atriet. Denne interferens ødelagde i vidt omfang den tiltænkte synkronisering. Svaret var den bipolære ledning.

Kortere levetid
Når vi i dag ser tilbage og sammenligner de bipolære ledninger med de unipolære, kan vi se, at de bipolære ledninger nok har meget kortere levetid. Mange af problemerne kan naturligvis betragtes som børnesygdomme med et nyt og vanskeligt produkt. Samtidig vil bipolære ledninger altid være mere komplicerede at producere, ligesom de vil være tykkere og mere stive end unipolære ledninger.

Den årsag, der ligger til grund for udviklingen af bipolære ledninger, er, at man ønskede at eliminere elektrisk interferens. Dette kan nu gøres på en anden måde. Der er tilfælde, hvor bipolær detektering er nødvendig i en kortere periode, i andre tilfælde kan det være at foretrække. Men Combipolar detektering vil være et vigtigt alternativ, der vil løse adskillige problemer, ikke mindst når det drejer sig om pacemakere til børn.
Polarity og Compipolar er registrerede varemærker.

Press release images