Alfa Laval Free Rotating Retractor: 100 % rengøring af rør og tanke i hygiejniske forarbejdningslinjer

/INS. Forhindring af kontamination er et afgørende element i konstruktionen af hygiejniske produktionslinjer. Alligevel oplever producenter ofte usikkerhed i forbindelse med rengøring af rør, tanke og andre aflukkede beholdere med svært tilgængelige skyggeområder. Den nye Alfa Laval Free Rotating Retractor, som er en højeffektiv retraktor rengøringsenhed, giver fuld garanti for ordentlig rengøring og forbedrer produktsikkerheden samtidig med, at oppetiden og produktiviteten øges.

Free Rotating Retractor er det seneste eksempel på, hvordan Alfa Laval arbejder for at gøre 100 % rengøringsdækning i hygiejniske proces linjer som f.eks. mælkepulver- og modermælkserstatningsanlæg til en realitet,” siger Babak Shojaei, Manager, Product Management, Tank Cleaning, Alfa Laval. “Vi er utrættelige i vores bestræbelser på at innovere for at opfylde kundernes behov.”

Fuld garanti for ordenlig rengøring

Med Free Rotating Retractor er det nemt at klargøre hygiejniske tanke hurtigt og økonomisk, så alle indvendige overflader er helt rene og klar til produktion. Denne retraktor cleaning-in-place-enhed, der er dynamisk og ressourcebesparende, er helt afskærmet fra produktområdet under produktion og i niveau med tankvæggen. Sprayhovedet glider ud og udsender rengøringsmiddel i et 310° opadgående spraymønster hen over karoverfladen. Efter afslutning af rengøringscyklussen trækkes sprayhovedet tilbage, og tanken er klar til produktion.

Boost proces-oppetiden og produktsikkerheden

Free Rotating Retractor fjerner hurtigt og effektivt rester fra de indvendige overflader i tanken, der er vanskelige at rengøre, og begrænser dermed krydskontaminering, minimerer nedetid og øger produktiviteten. Den overholder bestemmelser udstedt af FDA, EU og Kina og sikrer samtidig god fremstillings- og hygiejnepraksis inden for mejeri, fødevarer, drikkevarer, personlig pleje og andre produktionsfaciliteter. For proces linjer inden for lægemidler og bioteknologi, der kræver en høj grad af renhed, er Free Rotating Retractor UltraPure løsningen. En 3.1 dokumentationspakke for metaldele kan fås på anmodning.

Op til 35 % besparelser på vand, kemikalier og tid

Denne rengøringsenhed, der er både dynamisk og ressourcebesparende, giver op til 35 % besparelser på vand, kemikalier og tid for hver CIP-cyklus sammenlignet med den konventionelle teknologi med statiske spraybolde.  Derudover forbedrer en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne bæredygtigheden i hele fremstillingsprocessen.

Lave samlede driftsudgifter

Det er nemt og økonomisk at installere, bruge og vedligeholde Free Rotating Retractor på grund af dens strømlinede konstruktion. For at automatisere driften fuldt ud skal to eller flere af disse rengøringsenheder og Alfa Laval ThinkTop sensor- og kontrolenheder kombineres med et eksisterende CIP-system. Alt i alt er de samlede ejeromkostninger for retraktoren lave på grund af de minimale omkostninger og anstrengelser, der kræves for at eje og bruge den.

Få mere at vide på www.alfalaval.com/FreeRotatingRetractor

 

Flere oplysninger kan fås ved at kontakte:

 

Babak Zolghadr Shojaei

Manager, Product Management,

Tank Cleaning, Alfa Laval

E-mail: babak.shojaei@alfalaval.com

 

Marianne Højby

Marketing Communication Manager, Alfa Laval

E-mail: marianne.hojby@alfalaval.com

 

Det her er Alfa Laval

Alfa Laval, som er verdensførende inden for varmeoverførsel, centrifugalseparering og væskehåndtering, er aktiv på områderne Energi, Marine og Fødevarer & Vand og tilbyder ekspertise, produkter og service til et bredt udsnit af brancher i ca. 100 lande. Virksomheden er engageret i at optimere processer, skabe ansvarlig vækst og fremskridt for at støtte kunderne i at opnå deres forretnings- og bæredygtighedsmål.

Alfa Lavals innovative teknologier er målrettet mod rensning, raffinering og genbrug af materialer for at fremme mere ansvarlig brug af naturressourcer. De bidrager til forbedret energieffektivitet og varmegenvinding, bedre vandrensning og reduceret udledning. På den måde fremskynder Alfa Laval ikke blot succes for sine kunder, men også for andre mennesker og planeten som helhed. Vi skaber en bedre verden, hver dag.

Alfa Laval har 20.300 medarbejdere, Omsætningen i 2022 var på SEK 52,1 milliarder (ca. EUR 4,9 milliarder). Virksomheden er noteret på Nasdaq Stockholm.

www.alfalaval.dk

 

 

Rating:

vote data

Let us know if you are going to use this press release. Thank you!

Alfa Laval Kolding A/S

DK-6000 Kolding - Denmark

Visit: 31, Albuen - DK-6000 Kolding - Denmark

Tel switchboard: +45 79 32 22 00 

Fax switchboard: 45 79 32 25 80

Publications