Tilstandsovervågning forhindrer seks timers nedetid og sparer 288.000 flasker

/INS. Ikke-planlagt nedetid udgør fortsat en af de største skjulte omkostninger inden for fødevare-, drikkevare-, mejeri-, medicinal- og andre hygiejniske industrier. Alligevel er der stadig mange producenter, der nøjes med planlagte eftersyn eller kun griber ind, når der opstår fejl på udstyret.

Kolding, Danmark, september 2026

Et casestudie fra Britvic – en af Storbritanniens største producenter af læskedrikke – viser, hvordan AI-baseret og branchetilpasset tilstandsovervågning kan hjælpe produktionsteams med at opdage fejl, før de opstår, og dermed forhindre produktionsudfald, reducere ressourcespild og forbedre driftseffektiviteten.

Ved hjælp af Alfa Lavals løsning til tilstandsovervågning identificerede virksomheden et nært forestående problem med en pumpe, som ellers ville være gået ubemærket hen, indtil der opstod et nedbrud. På baggrund af en enkelt notifikation reparerede vedligeholdelsesteamet den defekte pumpe under et planlagt produktionsstop og undgik dermed seks timers ikke-planlagt nedetid samt et tab på 288.000 flasker og 2.000 liter vand til rengøring.

“Blot denne ene notifikation har tjent hele vores investering i tilstandsovervågning hjem”, sagde Chris Heslop, Engineering Specialist på Britvics fabrik i Rugby.

Værdien af tidlig varsling

På Britvics fabrik i Rugby understøtter hundredvis af pumper produktionen døgnet rundt på tværs af mange drikkevareproduktionslinjer. Ethvert uventet pumpenedbrud kan medføre kostbare driftsafbrydelser, tab af produkt og ekstra rengøringscyklusser.

Allerede få måneder efter implementeringen registrerede tilstandsovervågningssystemet unormal drift på en kritisk pumpe og advarede operatørerne, inden der opstod et nedbrud. Vedligeholdelsesteamet kunne derefter gennemføre reparationen på blot 45 minutter inden for rammerne af et planlagt produktionsstop, hvilket forhindrede seks timers ikke-planlagt nedetid.

"I dagens produktionsmiljø er oppetid og bæredygtighed i stigende grad knyttet til hinanden," siger Torsten Pedersen, Commercial Head Condition Monitoring, Alfa Laval Fluid Handling. “Vores kunder er på udkig efter løsninger, der øger produktiviteten og driftseffektiviteten, og det er netop i denne sammenhæng, at tilstandsovervågning skaber værdi.”

At forvandle maskindata til indsigt, der kan handles på

ClariotTM er Alfa Lavals AI-baserede løsning til tilstandsovervågning, der er udviklet specielt til hygiejniske procesindustrier. Løsningen overvåger løbende pumper og andet roterende udstyr og leverer analyse, fejlfinding og advarsler døgnet rundt, hvilket gør det muligt for vedligeholdelsesteams at løse problemer i tide.

Clariot, der er udviklet på baggrund af Alfa Lavals erfaring fra mere end 3.000 installationer af tilstandsovervågning verden over, kombinerer intelligente sensorer, avanceret AI-baseret analyse og sikker forbindelse inden for rammerne af en komplet overvågningsplatform, der kan detektere problemer i forbindelse med procesforhold, installation og mekanisk slitage.

“Vi er overbeviste om, at tilstandsovervågning og forebyggende vedligeholdelse er ved at blive standardpraksis inden for moderne produktion”, siger Torsten Pedersen. “Værdien er ikke længere blot teoretisk, og eksempler som dette viser tydeligt de positive forretningsmæssige virkninger.”

ClariotTM fungerer uafhængigt af forretningskritiske systemer. Løsningen er kompatibel med de fleste pumpemærker og kan skaleres på tværs af produktionslinjer, fabrikker og globale aktiviteter.

Link til artiklen: Condition monitoring prevented the product loss of 288,000 bottles at Britvic facility | Alfa Laval

Få flere oplysninger ved at kontakte:

Torsten Pedersen
Commercial Head
Condition Monitoring
torsten.pedersen@alfalaval.com


Om Alfa Laval

Vores evne til at udnytte de ressourcer, vi har til rådighed, optimalt er vigtigere end nogensinde. Sammen med vores kunder fornyer vi de industrier, som samfundet er afhængigt af, og skaber en varig positiv effekt. Vores mål er at hjælpe milliarder af mennesker til at få den energi, de fødevarer og det rene vand, de har behov for.  Samtidig dekarboniserer vi skibsflåden, som udgør rygraden i den globale handel.

Vi er pionerer inden for teknologier og løsninger, der giver vores kunder frihed til at udnytte ressourcernes sande potentiale. I takt med at vores kunders virksomheder vokser sig stærkere, rykker målet om en ægte bæredygtig verden tættere på. Vores virksomhed har forpligtet sig til at optimere processer, skabe ansvarlig vækst og gå foran i udviklingen, så vi kan støtte vores kunder i at nå deres forretningsmål og bæredygtighedsmål. Sammen er vi pionerer inden for positive effekter.

Alfa Laval blev stiftet for 140 år siden, har kunder i 100 lande, beskæftiger mere end 23.670 medarbejdere og havde i 2025 en årlig omsætning på 69,6 milliarder SEK (6,6 mia. EUR). Virksomheden er noteret på Nasdaq Stockholm.   

www.alfalaval.com

 

Rating:

vote data

Let us know if you are going to use this press release. Thank you!

Alfa Laval Kolding A/S

DK-6000 Kolding - Denmark

Visit: 31, Albuen - DK-6000 Kolding - Denmark

Tel switchboard: +45 79 32 22 00 

Fax switchboard: 45 79 32 25 80

Publications